Alesia

Hvorfor navnet Alesia Software? 


Frederiksberg Allé - Alesia

Alesia er egentlig et ordspil på Frederiksberg Allé, der er kendt af flere grunde: Lige når man kommer i land på Falster efter at have krydset Storstrømsbroen ligger udskænkningsstedet Falstria. Alesia er en analog konstruktion.

Vercingetorix, Cæsar, og alt det der

VercingetorixNavnet ville ikke være interessant hvis ikke det var kendt fra verdenshistorien og -litteraturen. Her kulminerede Cæsars gallerkrige, idet Vercingetorix (se billedet til venstre) og hans gallere blev slået definitivt af Cæsar. Ikke mindst Goscinny og Uderzo, der på forlaget Dargaud har udgivet tegneserien Astérix, har bidraget til at vi alle har hørt om Alesia.

Nu viser det sig jo i Le bouclier Arverne (da: Romernes Skræk) at ingen rigtigt ved hvor Alesia ligger, ja man hævder endda at der ikke findes nogen by ved det navn. Den holdning har, som det siges, holdt sig til vore dage. Det kan man læse mere om hos en lærd fransk arkæolog. Men hvis man vil se hvor Alesia Softwares logo kommer fra, er det nok at læse Astérix.

Billedet af statuen af Vercingetorix er taget af Henrik Maegaard i 1960'erne og velvilligt stillet til rådighed for Alesia Software. Statuen er opstillet i byen Alise-Sainte-Reine i Bourgogne på initiativ af Napoléon III. De der tror på at det var her Alesia lå, mener også at navneligheden ikke er tilfældig.


Den spanske inkvisition?

Man kan undre sig over hvad Alesia har at gøre med den spanske inkvisition.

version 2003-02-23/jbc